Portræt af rektor Søren Brøndum
Portrættet blev afsløret til Søren Brøndums afskedsreception den 14 august på Herning gymnasium, hvor det fremover vil kunne ses hængende ved de tidligere rektorportrætter.
Portræt af Biskop Peter Skov-Jakobsen
Frantz Nicolaus’ portræt af Københavns Biskop Peter Skov-Jakobsen blev den 24. februar afsløret. Maleriet vil herefter kunne ses i udstillingen Biskoppens Portræt i Københavns Domkirkes museum. Udstillingen åbner tirsdag den 14. maj 2019 kl 17. Sidenhen kommer Portrættet til at hænge i Domkirkens venstre sidegang sammen med de andre bispeportrætter.
Portræt af Bertel Haarder
Så blev Frantz Nicolaus’ portræt af Bertel Haarder afsløret på Frederiksborg Slot. Maleriet kan nu ses i museets samling, hvor det hænger i godt selskab med portrætter af andre prominente politikere.
Portrætafsløring
Den 23. marts afsløres Frantz Nicolaus’ portræt af politiker Bertel Haarder på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Nedenfor ses en detalje af maleriet.
Mytologiske familieportrætter
To nye portrætter er nu færdige. Med udgangspunkt i Ovids Metamorfoser har Frantz Nicolaus malet sig selv samt hustru og søn som henholdsvis Vertumnus, Pomona og vertumnide. Ovids sagn fortæller om, hvordan guden for årstidernes skiften, Vertumnus, forelsker sig i Pomona, gudinden for frugter og haver. Frantz Nicolaus har digtet videre på fortællingen og har afbilledet sin søn som en lille grøn spire – resultatet af Pomona og Vertumnus’ kærlighed.
Afgang fra Det Jyske Kunstakademi
Den 29. april 2016 dimitterede Frantz Nicolaus fra Det Jyske Kunstakademi. Hans afgangsværk er et triptykon bestående af et stort midterstykke med titlen “Færgebåden til Arkadien eller Håbets lille båd” flankeret af en profet og en sibylle. Udstillingen kan ses på Kunsthal Aarhus frem til den 29. maj.
Prisoverrækkelse
Frantz Nicolaus fik den 1. august 2015 overrakt publikumprisen for sit portræt ved portrætkonkurrencen Portræt Nu! på Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Portrættet forestiller Frantz Nicolaus’ lærermester Mads Rye i en opstilling med elgkranie, bornholmerur og japanske træsnit.