Frantz Nicolaus Klindt Nielsen (f. 1987) er født i Århus og bosat i Træden. Han er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, hvor han blev færdig i sommeren 2016. Han maler i den klassiske tradition, og han finder sin største inspiration i middelalderens, renæssancens og barokkens kunstværker. Forbillederne er blandt andre gamle mestre som Tizian, Rubens, Rembrandt og Raphael. Frantz  har malet flere portrætter af prominente personer, og I hans portrætter tilføjer han gerne symbolske og mytologiske elementer. Han arbejder også i andre genrer, som landskaber, stillebener og historiemalerier. Han maler med oliemaling, som han selv fremstiller, og han nørder med historiske pigmenter.